KLUB porten

I hjertet af Brønshøj, i en baggård til Frederikssundsvej ligger Porten, en fritidsklub som henvender sig til børn- og unge i alderen 10-14 år.

Klubbens dagligdag er præget af en bred vifte af aktiviteter hvor omdrejningspunktet er relationer, trivsel og sunde ungdomsværdier. Igennem dagligdagen har vi fokus på, at alle børn og unge har mulighed for at indgå i et fællesskab, uanset skole, alder, køn og etnicitet. Klubben ønsker, at skabe en kultur som anerkender- og accepterer forskellighed blandt børn, unge og voksne.

Ud fra behov, ønsker og venskaber tilbyder klubben bl.a.; Syning og design, computer og E-sport, musik og samvær, sport og bevægelse, et sundt måltid, pool og bordtennis, smykkefremstilling og en masse andre kreative muligheder. Klubbens mange former for aktiviteter, er grobund- og udviklende for børns relationer, venskaber, interesser og sociale udvikling.

Personalegruppen i Porten er mangfoldig og hver medarbejder besidder forskellige former for kompetencer og interesser. Vi tilstræber, at alle børn- og unge mødes af voksne som er nærværende, tillidsfulde og tryghedsskabende.    

Vi glæder os til at se jer.